Stamceller
Stamceller
Der findes to hovedtyper af stamceller: embryonale stamceller og voksne stamceller. Førstnævnte kan differentiere sig til en hvilken som helst af de mere end 200 celletyper i menneskekroppen for at danne en hel organisme, mens sidstnævnte kan differentiere sig til blot nogle få forskellige specialiserede celletyper (fx fedt, blod, brusk) afhængigt af det væv, hvori de er placeret.
Fedtvæv er en fremragende kilde til udvinding af voksne stamceller. Disse stamceller kaldes fedtvæv-afledte stam-/stromaceller, eller simpelthen ASC’er, og hører til de såkaldte mesenchymale stam-/stromaceller (MSC’er).
ASC’er er disponeret til at modnes til adipocytter (dvs. fedtceller), men kan differentiere sig til andre celler og stimulere produktionen af proteiner og næringsstoffer, når det er nødvendigt.
Herudover er risikoen for afvisning af ASC’er, der er hentet fra den tilsigtede modtager af cellerne, også kendt som autologe stamceller (dvs. patientens egne celler), praktisk talt ikke-eksisterende, fordi kroppen er tolerant over for sine egne celler.
Normalt kan der udtages 10.000 til 30.000 ASC’er pr. ml fedt, hvilket kun svarer til 1-3% af den samlede cellepopulation i vævet. Den lave procentdel af ASC’er, der er tilgængelige i fedt, er en væsentlig begrænsning for at kunne tilbyde effektive, naturlige, kosmetiske behandlinger på kommerciel skala.
Forskning har imidlertid vist, at denne begrænsning teknisk kan overvindes ved at udføre en efterfølgende formering af ASC’er i et laboratorie (dvs. ex vivo) for at opnå et tilstrækkeligt stort antal stamceller.
Sikkerhed
Stamceller er i vid udstrækning blevet brugt i mange forskningsforsøg verden over med fokus på talrige tilstande, der spænder fra forskellige hjertesygdomme til forskellige typer af gigt, neurologiske sygdomme, sårheling, diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Mange af disse forsøg har givet meget lovende behandlingsresultater, og sikkerhedsoptegnelser fra mere end 500 forsøg med langt over 1.000 patienter, som involverer autologe laboratorieforøgede MSC’er, inklusive ASC’er, har været meget opmuntrende uden rapportering af alvorlige bivirkninger. Specifikt har omfattende undersøgelser, inklusive vores egne, ikke frembragt data, der indikerer dannelse af tumorer eller ondartet transformation på baggrund af øgede ASC’er ex vivo.
På trods af dette arbejde og stamcellernes potentiale har det imidlertid vist sig vanskeligt at gøre disse resultater til behandlinger, der er kommercielt levedygtige. Årsagerne er mange og inkluderer en blanding af tekniske, praktiske, lovgivningsmæssige og økonomiske overvejelser.
Hos StemMedical mener vi, at vi har udviklet en vellykket vej til kommercialisering af æstetiske, naturlige behandlinger, der udnytter stamcellers unikke egenskaber til at tilbyde et sikkert alternativ til kunstige implantater og syntetiske forbindelser.
Kosmetiske behandlinger
Det er vigtigt at skelne mellem følgende udtryk og naturlige behandlinger:
Konventionel fedtinjektion: Kun autolog fedt (patientens eget fedt)
Celleassisteret fedtinjektion: Autolog fedt + autologe celler (patientens eget fedt beriget med forskellige celletyper, der findes i fedtvæv, herunder højst 1-3% fedtvæv-afledte stam-/stromaceller)
Stamcelleberiget fedtinjektion: Autolog fedt + autologe stamceller øget i laboratorie (Stemform-teknologi til kosmetisk brug, inklusive> 95% ASC’er)
Stamcellefyldning: Autologe stamceller øget i laboratorie (Stemform-teknologi til kosmetisk brug, inklusive> 95% ACS’er)
Konventionel fedtinjektion tilbydes i vid udstrækning, men producerer upålidelige resultater med retentionsrater for fedttransplantat på 20-60%. En af grundene til dette kan være det lave antal ASC’er (dvs. 10.000-30.000 ASC’er pr. ml fedt) i fedtvævet.
Celleassisteret fedtinjektion (alias SVF-behandling) kaldes undertiden stamcellebehandling, men forholdet mellem ASC’er og fedt er så lavt, at denne metode næsten ikke adskiller sig fra konventionel fedtinjektion. Dette forklarer sandsynligvis hvorfor en egentlig videnskabelig undersøgelse ikke har vist nogen forskel i æstetiske resultater mellem konventionel fedtinjektion og celleassisteret fedtinjektion (Peltoniemi HH et al., 2013 i J Plast Reconstr Aesthet Surg, 2013).
Stamcelleberiget fedtinjektion og stamcellefyldning er Stemforms ophavsretligt beskyttede innovationer til dannelse af transplantationsmateriale til brystforstørrelse, ansigtsfyldning og hudforyngelse. Dette indebærer en væsentlig forøgelse af en patients ASC’er i et laboratorium, inden de injiceres alene eller blandet med autolog fedt i en minimumskoncentration på 20 millioner ASC’er pr. ml fedt. Retentionsraten for denne innovative metode er bemærkelsesværdig med en medianværdi på 80%.
Effektivitet
En mulig mekanisme bag Stemform-innovationen er, at ASC’er er mere modstandsdygtige over for lav iltspænding end modne fedtceller. ASC’er vil derfor overleve de kosmetiske procedurer bedre og differentiere sig til nye fedtceller og dermed hjælpe med at sikre tilførslen af protein og næringsstoffer til transplantationen for at forhindre det velkendte, høje niveau af hypoxi-induceret fedtcelle død.
Med andre ord forbedres fedttransplantatets overlevelsesrate markant ved at øge forholdet mellem ASC’er og fedt.
Alle kosmetiske behandlinger fra Stemform er afhængige af mindst 20 millioner ASC’er pr. ml fedt for at sikre et resultat af høj kvalitet, hvorimod konventionel fedtinjektion kun giver ca. 10.000-30.000 ASC’er pr. ml fedt, og celleassisteret fedtinjektion kun når en brøkdel højere end det.
Målt ved magnetisk resonans billeddannelse (MRI) efter 4 måneder, producerer stamcelleberiget fedtinjektion med mindst 20 millioner ASC’er pr. ml fedt en retentionsrate for transplantatet på 80% målt i medianværdi. Til sammenligning gav den konventionelle fedtinjektionsmetode kun en overlevelsesrate for fedttransplantatet på 44%.